Hvorfor sletter papirkurven ikke dine filer permanent?

Når du tømmer papirkurven, så fortæller du computeren at slette det register den bruger til at holde styr på dine filer. De rigtige filer ligger stadig gemt på harddiskens hukommelse. Lad os kigge på et eksempel for at forstå princippet bedre. Tag for eksempel en bestem bog på bibliotektet, som du ønsker at slette fordi du ikke længere bruger den. Bogen ligger på en bestemt hylde. Dét at tømme papirskurven på din PC svarer til at fjerne bibliotekets bogkatalog. Bogen står stadig på hylden, men du kan ikke finde den medmindre du har en ide om, hvor den fysisk befinder sig. For den almene bruger kan det være svært at finde disse filer, fordi det ikke er sat i system (registret er forsvundet), men firmaer som BA DATA har metoder til at lokalisere disse “forsvundne” filer, hvis kunden ønsker det.

Hvad betyder det at slette en fil permanent?

At slette en fil permanent betyder ikke blot at slette registret men samtidig at overskrive filen hvor den fysisk eksisterer. I praksis overskriver man det område hvor filen er, med vilkårlige 1-taller og 0-taller. Det svarer til at man finder bogen på hylden på bibliotektet og rver den i stykker og evt. erstatter den med andre bøger.

Er der en simpel måde at slette filer permanent på?

Microsoft siger, at der er en genvejstast til at slette filer permanent. Vælg filen og tryk SHIFT+DEL. Men faktisk har det vist sig, at funktionen blot sletter filen og fjerner den fra papirkurven i en proces. Dog, findes filen stadig fysisk på harddisken. Hvad skal man så gøre?

En anden metode er at bruge defragmentering. funktionen finder du under start – tilbehør – systemværktøjer. en defragmentering gør at harddisken optimeres ved at reallokere filerne, således at de samles sammenhængende på harddisken, og den bedste måde for at gøre dette er at flytte datene for at gøre plads og samtidig overskrive de filer du vil have slettet permanent. En deframentering budre kunne klare opgaven, men det tager både lang tid og er lidt upraktisk. Hvem gider at lave en deframentering hver gang man vil have slettet en fil permanent?

Til dette findes der en smart kommando, som BA DATA godt kan anbefale. Det er både nemt, sikkert og hurtigt. I Windows findes der en commando, som hedder: CIPHER

Sådan bruger du “CIPHER”

1. luk alle programmer og åbn command prompt

2. skriv flg.: cipher /w:\c:\bibliotek

3. filen er slettet permanent

Her er et eksempel:

Jeg har et billede, som jeg ønsker at slette permanent. Billedet er fysisk lokaliseret her:

C:\badata\billede.jpg

1. slet billede normalt og tøm papirkurven

2. i command prompt skriver du

cipher /w:C:\badata

3. filen er permanent slettet.

BA DATA kan hjælpe dig med både at slette filer permanent og /eller gendanne mistede filer.

læs flere gode artikler i vores artikelarkiv. læs mere om gendannelse af data her: http://badata.wordpress.com/category/gendannelse-af-data/

Sådan virker en harddisk

En harddisk bruger runde, flade diske kaldes ”platters”, belagt på begge sider med en, speciel medie materiale designet til at lagre information i form af magnetiske mønstre. Platters er monteret ved at skære et hul i midten og stable dem på en spindel. The Platters roterer ved høj hastighed, drevet af en særlig spindelmotor tilsluttet spindel. Særligt elektromagnetiske ”read/write” kaldes ”enhedshoveder” er monteret på skydere og bruges til enten at registrere oplysninger på disken eller læse oplysninger fra det. Skyderne er monteret på arme, som alle er mekanisk kan kobles til en enkelt samling og placeret over overfladen af disken, som en enhed kaldet en ”aktuator”. Et ”logicboard” kontrollerer aktiviteten af de andre komponenter og kommunikerer med resten af pc’en.

Hver overflade af hver disk, på disken kan rumme et tocifret milliardbeløb i de enkelte bit data. Disse er organiseret i større “klumper” for nemheds skyld, og give mulighed for at få lettere og hurtigere adgang til informationerne. Hver disk har to hoveder, et på toppen af ”platteren” og en i bunden, så en harddisk med tre ”platter” (normalt) har seks overflader og seks ”hoveder” i alt. Hver tallerken har sine oplysninger registreret i koncentriske cirkler kaldes spor. Hvert spor er yderligere opdelt i mindre stykker kaldet sektorer, som hver har 512 byte af oplysninger.

Hvordan ser en harddisk ud indvendig?

Hele harddisken skal være fremstillet til en høj grad af præcision på grund af ekstrem miniaturisering af komponenter, og betydningen af harddiskens rolle i PC. Den væsentligste del af disken er isoleret fra den omgivende luft for at sikre, at ingen forurenende kan komme ud på ”platteren”, som kan forårsage skade på læse / skrive hoveder.

Eksploderede stregtegning af en moderne harddisk, der viser de vigtigste komponenter.
Selv om detaljerne varierer meget mellem de forskellige design, kan de grundlæggende
komponenter, du ser ovenfor, være typisk for næsten alle pc-harddiske.

Her er et eksempel der viser i korte træk, hvad der sker på disken, hver gang et stykke af informationer skal læses fra harddisken. Dette er et meget forenklet eksempel, fordi den ignorerer faktorer såsom ”disk caching”, fejlkorrektion, og mange af de andre specielle system teknikker, anvendes i dag til at øge effektiviteten og pålideligheden. For eksempel er sektorer, der ikke læses individuelt på de fleste pc’er, de er grupperet i kontinuerlig bidder kaldet klynger. En typisk opgave, såsom at indlæse en fil i et regneark, kan involvere flere tusinde eller endda millioner af individuelle disk adgangsforhold, og indlæsning af en 20 MB fil med 512 byte ad gangen ville være ret ineffektiv:

Adgang til harddisk

1. Det første skridt i at få adgang til disken er, at finde ud af, hvor på disken de nødvendige oplysninger findes. Mellem dem, applikationer, operativsystem, system BIOS og eventuelt særlige driver software til disken, går arbejdet ud på at fastslå, hvilken del af disken der skal læses.
2. Det sted på disken gennemgår en eller flere oversættelses trin, indtil en endelig anmodning kan stilles til drevet med en adresse udtrykket i sin geometri. Geometri drevet er normalt udtrykket i cylinderens, hoved og sektor, at systemet vil få drevet til at læse. (En cylinder svarer til et spor for at løse formål). En anmodning er sendt til drevet over den disk interface, giver det denne adresse og bede om sektoren til at blive læst.
3. Harddiskens styreprogram kontrollere først, om de ønskede oplysninger allerede er på harddiskens egne interne buffer (eller cache). Det er derefter, hvis den registeransvarlige giver de oplysninger straks, uden at se på overfladen af disken selv.
4. I de fleste diskdrev spinder de allerede. Hvis det ikke er (fordi strømstyring har instrueret den disk til at “spinde ned” for at spare energi), så er drevets controller bundkort aktiveret på spindelmotor til at “spinde op” i bestræbelserne på at køre en højere hastighed.
5. Controlleren fortolker den adresse, den har modtaget fra sin læser, og udfører de nødvendige og yderligere oversættelser for at tage hensyn til de særlige karakteristika ved drevet. Harddiskens logiske program ser på det endelige antal af det cylinderen ønskede. Cylinderens nummer fortæller den disk, der spor at se på overfladen af disken. Bestyrelsen instruerer aktuatoren til at flytte read / write hoveder til det rette spor.
6. Når hovederne er i den korrekte position, aktiverer controlleren, hovedet i den korrekte læser placering. Hovedet begynder at læse spor og er på udkig efter den sektor, der blev bedt om. Den venter på disken for at rotere til det korrekte sektor antal under sig selv, og derefter læser indholdet af sektoren.
7. Controllerens koordinater henter informationer fra harddisken og ligges til en midlertidig oplagrings område (buffer). Derefter sender oplysninger via harddisken grænseflade, normalt til systemets hukommelse, der opfylder systemets anmodning om data.

læs også vores artikel om Harddisk Fejl – ” hvorfor oplever jeg harddisk fejl”

http://badata.wordpress.com/category/harddisk-fejl/

Det kan man ikke. Hvis du beslutter at sælge eller donere din gamle computer, skal du sikre dig at du ikke ved et uheld donerer gemte passwords, kreditkort numre, gamle selvangivelser, intime fotografier, regnskaber, CPR-numre, mors pigenavn, osv. sammen med den. En personlig computer indeholder en masse af følsomme oplysninger, der potentielt kan hentes, selvom du har slettet filerne eller omformateret harddisken. Når man sletter filer fjerner computeren oplysningerne fra den mappe som harddisken bruger til at finde de data, men ikke selve dataene. Det samme gælder når man formaterer sin harddisk. En formatering fjerner retninger til oplysninger fra den mappe, men ikke selve dataene. Slettede data kan altså ikke fjernes fra drevet, medmindre den overskrives med nye data.

BA DATA kan gendanne “glemte data” eller rettere udeladte data, dvs. data som umiddelbart ikke er synlige, men eksisterer. BA DATA undersøger de dele af din harddisk og går uden om de filer, som ikke er opført i mappen og gendanner herefter de mistede filer. Denne metode anvendes også af de retshåndhævende myndigheder, som ønsker gendannelse af data til at opklare kriminalitet. Det er også sådan de kriminelle gendanner oplysninger med henblik på at begå forbrydelser.

Nogle gange, afhængigt af de data, som ligger på harddisken, er det en god ide at omformatere drevet en ekstra gang for en sikkerheds skyld. Det vil holde uvedkommende personer uden IT ekspertviden fra at hente dine gamle oplysninger. Men hvis nogen virkelig ville hente data fra en opdateret harddisk, så kunne dette stadig lade sig gøre. Der findes data recovery specialister, såsom BA DATA, som kan genoprette  data fra en omformateret drev. Data recovery specialister kan også gendanne data fra harddiske, som har været udsat for kraftigt slag, blevet tabt på gulvet, eller sågar været udsat for vand eller brand.

Hvis du ønsker at gå et skridt videre end en omformatering, findes der er programmer, der er i stand til at overskrive hele harddisken med tilfældige tal. Et par af dem er boot diske, der automatisk går ind og helt at sletter indholdet af en harddisk. Disse boot diske er egnede værktøjer til bulk- eller nødsituationsdestruktion. Andre programmer ødelægger data permanent fra enhver computer, der kan startes fra diskette CD USB. Kontakt BA DATA hvis du ønsker hjælp til at destruere følsomme data inden du skrotter din PC.

Endelig, hvis du virkelig vil være sikker på, at ingen data nogensinde kan hentes fra din gamle harddisk, kan du bruge hårdere metoder; Du kan bore huller gennem drevet. Du kan åbne drevet og brug Sanders eller kværne på pladerne. Selvfølgelig er denne metode kun relevant, hvis du ikke har planer om at donere eller sælge din computer. Og, hvis du ikke selv ønsker at gå igang med permanent fjernelse af gamle data, så kan du få det gjort hos et computer-værksted. BA DATA tilbyder miljørigtigt destruktion af data og harddiske. Se mere her: http://badata.wordpress.com/priser/

]]> http://badata.wordpress.com/2009/10/17/slettede-filer-eller/feed/ 0 badata slettet-data http://badata.wordpress.com/2009/10/17/85/ http://badata.wordpress.com/2009/10/17/85/#comments Sat, 17 Oct 2009 20:15:34 +0000 badata http://badata.wordpress.com/2009/10/17/85/ ]]> Hvorfor oplever jeg harddisk fejl ?

Harddisk fejl skyldes mange ting, men først og fremmest en fejl i selve harddisken. Forstås på den måde at harddisk fejl i mange tilfælde er en fysisk fejl i harddisken. Alle harddiske i dag består af mekaniske dele, og det er netop disse dele som med tiden, typisk efter 2 år, bliver slidt op. En harddisk fejl kan også være at filstrukturen i harddisken er ødelagt og derved melder harddisk fejl. Harddisk fejl kan også forårsages af en fejl i det elektroniske kredsløb. Hvis dette er grunden til en harddisk fejl, så er er det mere kompliceret at redde harddisken. En tredje grund til harddisk fejl kan oftest være en fejl i harddiskens læsearm.

Hvad er de første tegn på harddisk fejl?

De første tegn på fejl i harddisken kan være mærkelige lyde, Pc’en ikke genkender harddisken. Hvis du oplever disse fejl, skal du ikke selv forsøge at redde din harddisk. Der findes mange forskellige gode råd på nettet, og mange af dem virker også. Desværre, så er der mange metoder som heller ikke virker, fordi det afhænger af hvordan harddisken fejler.

Hvad skal jeg gøre, hvis der er en harddisk fejl?

Hvis din harddisk så småt begynder at fejle, skal du ringe til en ekspert og høre, hvad fejlen kan være. Han kan hjælpe dig på sporet. Typisk, så bliver
harddisk fejlen værre jo mere du prøver dig frem. Så vores råd er helt klart at du skal ringe til en ekspert og høre, hvor meget harddisken fejler.
Hos BA Data tilbyder vi gratis rådgivning og harddisk fejl analyse.

Hvor ofte sker en harddisk fejl?

Det er svært at sige, men eftersom harddisken består af mange mekaniske dele, bliver disse slidt op med tiden. Du skal også lægge mærke til hvilke typer harddiske som fejler mest inden du køber en ny harddisk. Så tjek på nettet, hvor gode de forskellige producenter er. Det er er ikke altid den dyreste harddisk som fejler mindst.

Hvordan undgår jeg en harddisk fejl og derved miste mine data fremover?

Det er svært at undgå en harddisk fejl. Det bedste råd er at lave jævnlige backup. Når en harddisk fejler er løbet måske kørt. Så lav gerne backup af backup’en. Du er velkommen til at kontakte os for at få gode råd til at undgå harddisk fejl.

Fortrolighed!

Dine data er personlige ejendele og derfor vil vi også behandle dem med respekt. Det vil sige, alle de data, som vi gendanner vil ikke blive misbrugt på nogen måde. Vi vil heller ikke se filerne igennem, men blot gendanne dem for derefter at brænde dem ned på DVD-skiver. Du får DVD-skiverne tilbagesendt sammen med PC’en / harddisken / bærbaren. Læs mere om vores standardbetingelser her.

Hvordan virker en harddisk?

Bærbarens 2,5” harddisk indeholder data, som gennem på metal oxide plader (glasplader med et tyndt lag magnetisk metal uden på – fx neodymium), som roterer med op til 7200 revolutions pr minut (rpm). En bevægelig arm har påmonteret et ”hoved”, som står for at læse og skrive dataene i form af små magnetiske ladninger, og dette sker fra en afstand på ca. en milliontedel cm fra overfladen. Harddiske kan have flere af disse læse og skrive ”hoveder”, og hvert af disse ”hoveder” kan crashe uafhængigt af hinanden. Et crash af disse ”hoveder” opstår når læse/skrive ”hovederne” kommer i kontakt med pladerne på harddisken. I sammenhold med, at diverse producenter stræber efter at proppe mere plads ind på vores harddiske, og dette uden forøgelse af harddiskens fysiske størrelse, så vil vores data blive skrevet tættere og tættere. Dette besværliggør gendannelse af data betydeligt, hvis et ”hoved” crasher. Hvor computerens processor ofte betegnes som hjernen, så har en harddisk sin egen lille hjerne i form af et ”kontroller bord”. Dette ”kontroller bord” er unik for hver harddisk.

En anden vigtig detalje at nævne, er harddiskens service spor. Dette lille spor, er lokaliseret på ydre delen af harddiskens plade, og indeholder drevets firmware zone. Firmware på harddisken indeholder den information, som benyttes af computeren til at kommunikere korrekt med drevet. Disse ting er hovedpunkterne som er med til at få harddisken til at virke korrekt.

Hvor er det så det går galt ?

Grundlæggende er der et utal af steder hvor en harddisk kan fejle. En harddisk er ekstremt skrøbelig, hvilket så kan lede til tab af vigtige data. Skitsere man dette op i 5 punkter, så snakker vi om mekaniske fejl, elektroniske fejl, logiske fejl, firmware korruption samt hvad man kalder bad sektors. Her til kommer en kombination af disse, som kan udgør en fejl.

Mekaniske fejl

Denne type af fejl, er ofte af den mere alvorlige kategori, og denne leder ofte til delvis tab af data, men også total tab af data. Den mest almindelige form for mekanisk fejl er, når et ”hoved” crasher. (når hovedet får kontakt med harddiskens plade) Crash af ”hovedet” kan skyldes flere ting, som f. eks fysisk chok, statisk elektricitet, strøm tab eller mekanisk læse/skrive fejl. Denne form for fejl opdages ofte ved en konstant klikkende eller knasende lyd, som kommer fra harddisken.

Mekaniske fejl er generelt de slemmeste og mest udfordrerne at skulle genskabe udfra. Alle mekaniske fejl kræver fysisk demontering af harddisken. En udskiftning af læse/skrivehovedet, er en af de mest komplekse og kostbare procedure som udføres af professionelle, og især harddiske med stor kapacitet er et stort problem at skifte hovedet på. Chancerne for gendannelsen bliver en succes afhænger ene og alene af hvor stor skaden på disken er, men chancerne er ofte relativ gode. Et crash af diskens ”hoved” er ikke altid ensbetydende med tab af data.

De vise ord må her være at opdager man en mekanisk fejl bør man lukke disken ned og der skal tages kontakt til en fagmand for råd og vejledning.

Logiske fejl

Logiske fejl er ofte den simpleste, men nogle gange mest besværlige fejl at varetage når vi snakker om datagendannelse. Denne type af fejl kan strække sig fra ugyldig adgang til en fil tildelings tabel, som praktisk kan løses meget nemt, og til korruption eller tab af hele filsystemet. Logiske fejl spottes ofte når filer bliver utilgængelige, forsinkelse i opstart af computeren, eller programmer som ikke afvikles korrekt. Grunden til man kategorisere logiske fejl som relativ simple er, at der som sådan intet er galt med selve harddisken. Problemet er så bare, at denne type fejl i mange tilfælde resultere i, at brugere påbegynder fejlfinding med tredjeparts software. Denne form for handling kan i mange tilfælde være ganske risikofyldt da afvikling af tredje parts software kan resultere i totalt tab af dataen. Den mest effektive metode til at forhindre logiske fejl på harddisken er, at benytte sig af defragmentations værktøjet med jævnemellemrum som er en del af operativsystemet.

Gendannelse af tabt data på en disk med logisk fejl kan i langt de fleste tilfælde fixes hurtigt og simpelt. Dog skal det nævnes, at kræver denne ”operation” manuel bit for bit rekonstruktion, bliver det mere komplekst samt tidskrævende. Logiske fejl ligger i den billige ende når vi snakker om firmaer som skal genskabe dataen, og dette kræver ikke en manuel demontering af drevet, men tilfælde af logiske fejl som ender i den dyre pris ende er dog set.

De vise ord når de kommer til korrektion af logiske fejl må være: Desto før de lokaliseres, og desto mindre den ukyndige forbruger piller selv, desto bedre chance er der for en hurtig og mindre omkostningsfuld affære opstår.

Elektroniske fejl

Elektroniske fejl opstår ofte i forbindelse med strøm afbrud eller andre elektrisiske problemer, og det mest almindelige problem her er fejl på kontroller boardet.

Begrebet ”powersurge” (strøm stigning) er en stor fejl faktor her. Powersurge er nok det mest frygtet problem for en computerejer. Lugten af brændte kredsløb kombineret med en blå røg, som kommer ud gennem ventilatoren, kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste. Ikke alene kan det kræve nye reservedele, men tabt data kan også være resultatet. Denne form for fejl angriber også harddiskens kontroller board, hvilket gør det umuligt at detektere harddisken via BIOS. Dette fordi, at hvert drev er tilpasset med deres eget unikke kontroller board. Gendannelse af dette er relativt komplekst, men på den anden side, er der gode chancer for 100 % gendannelse af tabt data når først kontrollen over kontroller boardet er opnået.

Ulempen her er, at elektroniske fejl ofte er tidskrævende hovedsageligt pga. problemet kan være svært at diagnosticere, men når det først er lokaliseret er selve gendannelsen af tabt data ikke i den komplekse ende. Prisen for denne form for gendannelse er nok placeret i midten af skalaen, og chancerne for total gendannelse er ganske stor.

Firmware korruption

Denne form for defekt skyldes generelt altid logiske eller fysiske problemer på selve firmware zonen på harddiskens plade. Når firmwaren bliver korrupt, er computeren ofte ude af stand til at kommunikere korrekt med harddisken, og i mange tilfælde genkender BIOS slet ikke drevet. Heldigvis er skaden ikke stor i dette tilfælde, og gendannelsen af dataen er i hovedparten af tilfældene 100 %. Firmware fejl kan i mange tilfælde fixes af brugeren selv, og dette uden at være nørd indenfor IT. Grunden til denne private fejlfinding og reparation selv er muligt er, at firmwarens information er placeret på den yderste rand på harddisken. Kompleksiteten når vi snakker om gendannelse af tabt data afhænger af hvor stor skaden på service sporet er. Prisen for denne form for gendannelse hos en kyndig ligger i midten af skalaen og op.

Bad sektors

Bad sektors er fejl man ofte ser. Alle harddiske vil med tiden indeholde områder, som ikke længere er funktionsdygtige, og disse bliver isoleret af operativsystemet. Sammenlign bad sektors med en vej med irriterende huller i belægningen. Som bilist vil man selvfølgelig forsøge at manøvrere udenom, og det samme gør harddiskens læse/skrive hoved. Opstår der en ”mission critical” på disken bør man snarest foretage en backup af vigtige filer, da denne form ofte indikere forestående dødelig udgang for harddisken. Sidst men ikke mindst, forsøg i dette tilfælde under ingen omstændigheder, at afvikle en scandisk eller chckdisk. Disse programmer er designet alene til at fixe filsystems fejl samt andre typer af småfejl. Disse værktøjer bør man undgå ved bad sektors!

Bad sektors er dog mulige at gendanne ved hjælp af mirroring teknologier. Denne proces involvere ofte en manuel spejling bit for bit og kan være en tidsrøver af format. Prisen på dette befinder sig fra middel og til høj.

Konklusion

Konklusionen må være, at før eller siden vil man grangiveligt opleve en eller anden form for harddisk nedbrud, og altid når man mindst venter det. Her er det vise ord BACKUP. Sørg for at tage backup af dine vigtige filer, og opbevar dem et sikkert sted. Dette kan i sidste ende spare dig for mange rynker i panden samt et stort tomt hul i tegnebogen.

artiklen er venligst lånt af Laptopworld.dk
link: http://www.laptopworld.dk/Artikler/90-harddisken-fejler.html?start=1

Hos BA Data går vi ind for fri konkurrence. Derfor er vi også de bedste og billigste på markedet ved reparation af harddisk fejl. Vi får mange forespørgsler på, hvilke søgeord man skal google efter for at finde frem til hjælp når det gælder harddisk fejl. Derfor har vi lavet en liste over de søgeord som kan være relevante for vores kunder, så de nemt og hurtigt kan søge hjælp til harddisk fejl: Harddisk fejl, data recovery, data gendannelse, harddisk problemer, fejlformatering, gendan af tabt data, gendan data, gendan filer, gendan harddisk, gendan tabt harddisk, gendan tabte filer, gendannelse af data, gendannelse af harddisk, harddisk gendan, harddisk hjælp, harddisk data recovery, harddisk larmer, harddisk klikker, harddiskfejl, harddisk fejl, harddisk gendannelse, mistet billeder, mistet data, fejl i harddisk, død harddisk, harddisk fejlmelding, harddisk problem, harddisk problemer, reparer harddisk, red harddisk, hardisk fejl, harddisk gendannelse.
Held og lykke!

I dag, er computere rygraden i næsten alle virksomheder. Når disse computere går ned, går der typisk ikke lang tid før at virksomheden også går ned. Ifølge en amerikansk undersøgelse, viser 93% af virksomhederne, der har mistet deres datacenter i mere end 10 dage, indgivet konkursbegæring inden for et år. Det er et rystende tal, og det sætter virkelig værdien af data i perspektiv. Det bemærkelsesværdige er, at disse data ikke nødvendigvis er dyre systemer, eller store software udviklingsprojekter, men ganske enkle filer såsom Word-dokumenter, e-mail, kunde databaser, regneark osv. Uden disse oplysninger, er det svært for mange virksomheder at overleve.

Hvis du har mistet dine data, så er det første du skal gøre, at bevare roen. Det, at lade din frustration gå ud over dine medarbejdere vil ikke hjælpe spor. Du er nødt til at overveje den faktiske værdi af data. Hvad gik tabt? Hvor lang tid vil det tage dig at gendanne data? Hvor længe kan din virksomhed fortsætte uden data? Alle disse spørgsmål og deres efterfølgende svar hjælper dig med at sætte en pris på dataene. Hvad er det kommer til at koste dig, hvis du ikke kan få disse oplysninger tilbage?

Hvis du kender svarene på disse spørgsmål kan det hjælpe dig med at komme videre. Når folk mister deres data, så er den første ting som regel at de selv forsøger at gendanne data. Det vil sige, at din it-afdeling forsøger sig frem med diverse værktøjer, som de har til rådighed. Desværre er der meget få IT-teknikere, som har erfaring med korrekt anvendelse af data gendannelse. I mange tilfælde kræver det noget helt specielt udstyr. Hvis oplysningerne ikke er vigtige, eller at skaden ikke er stor, så kan man i første om gang godt prøve selv. Men, hvis dataene er kritiske for din virksomhed, er det meget vigtigt, at du ringer til nogen som har ekspertise i datagendannelse med det samme, også selvom du beslutter dig for ikke at benytte vores service her hos BA DATA. Vores råd er at kontakte et velrenommeret selskab fordi i mange tilfælde er det kun specialister, som har værktøjer og know how til at gendanne dine tabte data.

Her hos BA DATA, ved vi, hvor vigtigt data er for alle vores kunder. Vi gør vores bedste for at gendanne dine data, og vi gør det så sikkert som muligt for ikke at gøre situationen værre, end den allerede er. Vi kan udføre et head swap på en harddisk, og i nogle tilfælde kræver det to eller tre swaps, før vi kan få adgang til alle de nødvendige data. Pointen er, at vi gør arbejdet meget detaljeret og minutiøst for ikke at skade de følsomme dele. Der er mange udenlandkse virksomheder derude, der tilbyder meget billige data recovery service eller software, og dem skal man passe på med, fordi jo flere gange man arbejder på en defekt harddisk jo større skade får den. Vi ser mange eksempler på at en analyse starter ganske godt og fornuftigt men fem minutter senere melder at harddisken er ubrugelig. I de fleste tilfælde kan ”alt” data reddes, men det afhænger af den enkelte situation.

Hvis dine data er værdifulde, skal du sende den til en ekspert i datagendannelse. Check referencer og undersøg anmeldelser af deres service. Stil gerne spørgsmål, og sørg for at du har en god dialog med dem. Hvis din virksomhed er nede på grund af tab af data, så vil du nok ikke løse problemet ved at sende det et sted, som måske ikke har den nødvendige erfaring med at få dine data tilbage.